13 februar 2020

Fornuftigt at udfase de gamle brændeovne…

  • - Det giver bestemt god mening at sætte initiativer i værk for at udfase gamle brændeovne, siger direktør Henrik Nørgaard fra RAIS, Danmarks største producent af brændeovne, på baggrund af udspillet fra miljøminister Lea Wermelin. Ifølge lovforslaget skal nye husejere senest et år efter et huskøb skrotte eller udskifte brændeovne fra før 2003.

    Nu vil en brændeovnsproducent i sagens natur gerne sælge nye brændeovne, men der er flere aspekter i sagen.


    - Vi tager bestemt også gerne ansvar og bidrager bedst muligt til, at nye ovne tilgodeser miljøet. Vi har i en årrække arbejdet fokuseret mod at kunne nå frem til meget forbedrede miljødata for vores ovne. Det sker blandt andet ved at fintune og optimere forbrændingsteknikken sådan, at den bliver teknisk mest muligt effektiv og dermed afgiver færrest restpartikler, siger direktøren.


    I runde tal udleder helt moderne brændeovne blot en femtedel i forhold til mængden af restpartikler fra ældre og gamle brændeovne.

    Og ønsker man helt at springe over snakken om restpartikler, kan man i dag vælge at indrette sig med en ovn, der bruger gas.

     
    - Vi har for at imødekomme den trend allerede nu et stort sortiment af både fritstående ovne og indsatse, som bruger gas. Det gælder både bygas, naturgas eller flaskegas. Og vi ser blandt andet, at mange med en travl hverdag foretrækker de gasfyrede ovne, der styres blot med en fjernbetjening via en app.


    De gasfyrede pejse har samme høje kvalitets- og designstandard som andre ovne fra RAIS og vælges derfor også som et design-element i boligen.

     - Det ligger dybt i det skandinaviske dna, at vi synes, det er hyggeligt med et ildsted i boligen. Som vi også gør meget ud af at indrette. Som brændeovnsproducent arbejder vi benhårdt på at møde såvel kundeønsker som de miljøkrav, der også følger med, siger Henrik Nørgaard.

     

     

    Venlig hilsen og flere oplysninger hos

    Ann Charlotte Wellejus på telefon + 45 96 21 11 06 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

    Samt

    Direktør Henrik Nørgaard, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mobil: +45 2049 5995

     

    Download billeder: https://press.rais.com/da/pressefoto/category/visio-gas

    Visio 90 T

    Visio 90 T

    Visio 90 RD
    Direktør Henrik Nørgaard her med en RAIS VISIO 90 RD