29 juni 2018

RAIS Nexo - en absolut firkantet brændeovn…

  • Denne nyhed af en fritstående ovn er skabt til det ultramoderne boligbyggeri. Her er stilen moderniseret kubisme rene linjer og store flader og vinduespartier.
    - Nexo er en superenkel brændeovn, der udstråler ro. Men så snart der er tændt op, vil flammebilledet gøre sig bemærket i hele rummet - de meget store ruder giver en fornemmelse af åbent ildsted, siger Ann Charlotte Wellejus, marketingsansvarlig hos RAIS.
    Ovnen fås med glas til tre sider - men også blot til to eller en. Derfor kan den også indpasses i et hjørne.
    Som med andre ovne fra denne producent kan kunden selv customize Nexo. Der er mulighed for at vælge blandt seks farver, højde, håndtag og en lang række detaljer.
    Ovne fra RAIS er produceret i Nordjylland og er kendt for den høje kvalitet - det gælder også forbrænding og miljødata. Restpartikler fra forbrændingen udtrykkes i gram pr. kg brændsel - her er tallet i den helt lave ende på 2,4 og derfor en meget miljøvenlig brændeovn. 
    Nexo fås med AirSystem, - det vil sige med separat lufttilførsel udefra. Så påvirker ovnen ikke indeklimaet i boligen. Der kan også tilvælges CleverAir, der via automatik sørger for korrekt forbrænding i ovnen. Så skal man ikke selv regulere på et luftspjæld.

    nexo1
    Match din stil: RAIS Nexo fås i to højder, og du kan selv vælge farve, håndtag, højde og meget andet
    nexo2
    Det store indsyn til ilden står smukt til det symmetriske og stilrene design
    nexo3 Rene, minimalistiske linjer – uden at gå på kompromis med hyggen

    Download højtopløselige billeder:
    https://press.rais.com/da/pressefoto/nyheder

    Venlig hilsen og flere oplysninger hos
    Ann Charlotte Wellejus på telefon + 45 96 21 11 06 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.